Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/svenskestemmer.dk/public_html/wp-includes/media.php on line 1204

Den store drøm. Sara Stridsberg: Happy Sally

Endelig har vi fået Stridsbergs debutroman på dansk – og tak for det. Den fortæller poetisk, dramatisk og fuld af indlevelse om to kvinder, der fulgte deres særlige drømme til det yderste, koste hvad det ville. Og omkostningerne blev særdeles store.

Titelfiguren er Sally Bauer, der i 1919 som den første skandinav svømmede over Den engelske Kanal og ovenikøbet slog den hidtidige rekord. Med hende som forbillede forsøgte en anden svensk kvinde i 1983 at gentage præstationen, men måtte opgive tæt på målet. Ellen hedder hun, og det er hendes datter, der bærer romanens vigtigste fortællerstemme. Datteren vender i 2001 tilbage til Dover, næsten 20 år efter, at hun som 12-årig sammen med sin far og lillebror oplevede morens store nederlag. Dengang førte det til, at familien umiddelbart efter indledte en sejlads over Atlanterhavet mod USA. Forældrenes aftale var, at hvis Ellens drøm mislykkedes, kunne farens tage over.

I Dover genoplever datteren stedet og stemningen fra dengang, og med sig har hun Sallys dagbog, som Ellen har gemt, og morens breve og optegnelser. Dem fordyber hun sig i, mens hun tænker tilbage og skriver – om sine oplevelser under den fatale svømmetur og senere på turen over Atlanten, som også får barske konsekvenser. På den måde oplever vi en flerstemmighed af fortællinger og synsvinkler, holdt sammen af Ellens datter og hendes forsøg på at forstå morens valg og også komme overens med sin egen store skyldfølelse over sit dybe ønske dengang om, at morens forehavende mislykkedes.

Sally var Ellens ideal, hun var den, der realiserede deres fælles drøm med sin enorme målrettethed og viljestyrke. Gennem hendes dagbogsoptegnelser kommer vi bag den berømte facade og fornemmer omkostningerne og motiverne bag hendes valg. Hun udfordrede konstant sig selv med nye svømmemål: over Øresund, Kattegat, Ålandshavet og som det ypperste Kanalen, og hendes dedikerede konkurrencelyst oplevede hun selv som en udfordring af især mandlige svømmere, selvom tiden også bød på markante kvindelige. Det var mændene, hun var oppe imod, og måske var det selve datidens kvinderolle, hun i virkeligheden ønskede at udfordre med sine fysiske kraftpræstationer.

Også i datterens erindringer om Ellen aner man en kvinde, der prioriterede anderledes end mange andre kvinder i samtiden og ikke mindst end, hvad man forventede af hende. For Ellen blev de to børn, trods hendes kærlighed til dem, også en hæmsko for det, der var hendes store drøm. Børnene blev i deres angst for at miste moren til havet som møllestene om hendes hals. Evigt klæbende dragebørn, som de bliver kaldt, der i deres kærlighedshunger vil hive al morens energi væk fra hendes kamp med havet. Det gælder ikke mindst lillebroren, der var 5 år, da Ellen forgæves forsøgte at krydse kanalen og de kort efter begyndte sejladsen over Atlanterhavet. I storesøsterens beskrivelse bliver det hjerteskærende at opleve den lille drengs ulykkelige jagt efter moren, hvis førsteprioritet ikke er ham og søsteren.

Ligesom i Stridsbergs senere værker er sproget i debutromanen overvældende sanseligt og suggestivt, som når det skildrer de mange lag af drømme og følelser hos de to kvinder med egne præstationer som mål og hos de mennesker omkring dem, som føler sig vraget. Havets ubønhørlighed som udtryk for de kræfter, der er umulige for mennesker at styre, smitter fx af i mange stærke billeder af ansigter og kroppe, der opløses i vandige formationer, og af mågerne som skrigefugle, der maser sig ind i menneskers indre. Det er kraftfulde udtryk for det følelsesmæssige kaos, som de to kvinder efterlader hos dem, de svigter, ikke mindst Ellens børn.

Der er ingen anklage eller kritik af de to svømmeres drøm at spore i romanen, derimod en åben nysgerrighed over for kvinder, der bryder normer og forfølger deres egne mål, sådan som vi også har set det i andre af Stridsbergs værker, ikke mindst i Drømmefakultetet. Men alligevel er det trods titlen smerten, der klinger dybest i romanen, det smertefulde tab især hos dem, der blev valgt fra, men også tomheden hos dem, der valgte fra. Happy Sally er en imponerende moden debut med løfter, som jo er blevet indfriet med andre senere mesterværker. En dyb og bevægende roman om konsekvenserne af valg og fravalg, ikke mindst i forholdet mellem mor og børn – også det et tema, som Stridsberg senere har uddybet i især Darling River og Kærlighedens Antarktis. Det er sjældent, at ens første tanke efter endt læsning er et ønske om at genlæse romanen hurtigst muligt, men det skete her. Jeg må i gang igen.

Sara Stridsberg: Happy Sally, på dansk ved Ellen Boen, forlaget Grif, 2020

Efter originaludgaven med samme titel, udgivet på Albert Bonniers Förlag, 2004.

Leave a Comment