Konflikter og tragiske skæbner er der nok af i Borstafors, en lille forstad til Storköbing og centrum for begivenhederne i Mikael Bergstrands nye roman. Heldigvis er menneskelige trængsler ofte til at gøre noget ved, og det er netop, hvad der sker i forfatterens bud på en underholdende roman med både charme og blik for det alvorlige.

Ingemar vågner hver morgen med et spjæt af angst. Inden et minut skal han have lukket for clockradioen og forhindret alarmen i at gå i gang. Ellers er der én af dem, han kender, der dør – hvem ved han ikke. Alt omkring ham skal også helst kunne deles med 3, f.eks. antallet af biler, der kører forbi, eller bananer, der bliver spist. Det er også bedst, hvis han med jævne mellemrum slår sig 3 gange på låret, bare for en sikkerheds skyld.

Ingemar er tydeligvis svært plaget af tvangstanker, og hans dag er fuld af ritualer for at holde angsten på afstand. Forfatteren lader humoren skinne igennem i beskrivelsen af Ingemars mærkelige hverdag, men tragedien bag er klar. Han er et dybt ensomt menneske med en fortid, som han gør alt, hvad han kan for at glemme, og en nutid uden mange glæder.

Ind i dette ensformige, ulykkelige liv vælter pludselig en tornado af mennesker og begivenheder. En 11-årig pige, flygtning fra Syrien og med et udpræget talent for at spille fodbold og omgås særlinge. En journalist, der øjner en brugbar sensation og derfor gør, hvad han kan for at fyre op under den lokale modstand mod gruppen af flygtninge. En ung fyr, tidligere nazist, nu ”bare” fremmedfjendsk, som hopper på journalistens manipulationer og kommer i karambolage med en flygtning. Og endelig en ældre kvinde, som synes hun ser tegn på en pædofil i aktion, hvor det i virkeligheden drejer sig om en særling, der endelig evner at komme lidt ud af sit bur.

For det er netop det, der sker for Ingemar. Det lykkes ham at involvere sig kærligt og opmærksomt i begivenheder og mennesker, der har brug for hjælp. Han får en ven, og måske kommer tvangstankerne fremover lidt på afstand. Det er således håbet og de positive kræfter, der sejrer i Bergstrands roman, ikke kun for hovedpersonen, men også for de andre i Borstafors, som har været forfulgt af vold og fordomme. Nok lidt for forudsigeligt, men bestemt sympatisk og lige til at springe ud i. En rigtig feriebasker, som ovenikøbet ifølge forfatterens efterskrift bygger på hans egne erfaringer med tvangstanker.

Mikael Bergstrand: Ingemar Modigs Morgengry, oversat af Lilian Kingo, Modtryk, 2020.06.20

Efter Ingemar Modigs Uppvaknande, Bokfabriken, 2019.