Er den svenske udenrigsminister russisk spion? I sin nye politiske thriller leger Magnus Montelius med tanken og spiller på vores frygt for russisk aggression. Han gør det spændende og veloplagt og med tasterne godt plantet i det sammensurium af journalistik og politik, der er den moderne politiske virkelighed.

Romanens hovedperson er en ung journalist, Nina Wedén, som har svært ved at få foden inden for i mediebranchen. Det lykkes hende dog at få opsnappet en sensationel historie, der afslører slibrige detaljer om den socialdemokratiske udenrigsministers privatliv og fører til hans fald. Det bevirker ikke en fast ansættelse på et dagblad som forventet, men derimod bliver hun headhuntet som pressesekretær for politikeren, der afløser den detroniserede udenrigsminister – til stor overraskelse for hende selv og de garvede journalister omkring hende. En ukendt journalist, der uden et fyldigt cv, penge eller forbindelser får et topjob i det politiske magtcentrum, det undrer.

Hendes chef, Jacob Weiss, den nye udenrigsminister, er ligeså ukendt og valget af ham en stor overraskelse. De to indleder et tættere og tættere parløb, Widén viser sig at være eminent til at sælge Weiss til offentligheden, og han selv er som skabt til rampelyset, charmerende og troværdig, som han virker. Efterhånden kommer der dog problemer. Politifolk fra Säpo, det svenske efterretningsvæsen, viser sig svært interesserede i bl.a. Widéns baggrundshistorie. Andre med kendskab til hende begynder at forske i uforklarlige rygter, og der opstår mistænkelige dødsfald. Efterhånden strammes grebet, og et vigtigt spørgsmål bliver: hvad lavede Weiss i de otte måneder af sit liv, der ikke optræder på hans cv?

Montelius sætter spotlight på væsentlige samfundsproblemer, ikke mindst de skjulte internationale magtkampe, der bedrives med stor kynisme, og den stadig større forbrødning mellem politikere og mediefolk, som forplumrer, hvem der egentlig har magten. Også psykologisk har romanen spændvidde og god føling med flere lag i sine hovedfigurer, deres nederlag, drømme og hverdagsproblemer som baggrund for deres rolle i den politiske magtkamp. Ikke mindst portrættet af den karismatiske Jacob Weiss folder sig troværdigt ud med en facade, der duperer alle og et ødelagt indre.

Et par sidespor i plottet er ved at køre i ring, og en opstramning ville have pyntet. Alligevel sidder man på nåle til sidste side, hvor der heldigvis stadig er plads til spørgsmål og undren. Hvor langt er mennesker egentlig villige til at gå for at få magt? Forfærdelig langt, viser Montelius, og det er næppe helt forkert.

Magnus Montelius: Otte måneder, oversat af Anders Johansen. Forlaget Modtryk, 2019

Efter Åtta Månader, Albert Bonniers förlag, 2019.