Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/svenskestemmer.dk/public_html/wp-includes/media.php on line 1204

Når et barn bliver tavst. Anmeldelse af Linda Boström Knausgård: “Velkommen til Amerika”

Det er en forfærdende skildring af et barns dybe depression, Linda Boström Knausgård giver i sin anden roman. Den 11-årige Ellen har synsvinklen, og vi går med hende ind i en tavs verden af angst, skyldfølelse og længsel efter en kærlighed, hun ikke magter hverken at give eller modtage.

Tavsheden er helt bogstavelig. Ellen er holdt op med at tale, både hjemme og i skolen, efter at hendes far er død. Tilbage er moren, der er skuespiller, og storebroren, som er i gang med at finde ud af kærligheden og blokerer sit værelse for resten af familien. De har begge tilsyneladende affundet sig med tavsheden, men moren har givet sin datter en notesbog i håb om, at hun vil tale gennem den. Foreløbig er den tavs.

Arven efter faren

Pigen tænker, stiller spørgsmål og iagttager. Langsomt får vi oprullet et billede af en families sammenbrud – udtrykt i kontrasten lys og mørke. Moren, der med beundring beskrives som en naturkraft af energi og glæde, insisterer på, at de altid har været en lys familie. Mørket nægtede hun at se, da det i form af psykisk sygdom fik magten over faren.
Ellen bad til Gud, om at faren skulle dø. Med sin ukontrollerede jalousi og vrede skabte han angst og var en trussel mod morens lyse verden. Da han døde, blev pigen lettet, men også – i sin egen selvforståelse – den fremtidige bærer af mørket.

Tavshed og straf

Ellen ser selv sammenhænge og reflekterer over, om hendes tavshed er en straf. Straffer hun sig selv for sin bøn til Gud? Moren for hendes styrke og benægtelse af mørket? Og handler det også om angst for at bevæge sig ind i nyt land, en voksenverden, hvor fortvivlelse og splittelse har vist sig at kunne tage over?
Bogens titel peger på den dimension. Velkommen til Amerika refererer til faren, når han sang eller råbte i fortvivlet opstemthed, og til moren i en teaterforestilling, hvor hun agerede frihedsgudinde. Amerika er forventningernes land, men også stedet, hvor de blev knust for mange, og dermed måske symbol på den voksne verden.
Det understreges af romanens forsidebillede, et foto af den amerikanske fotograf Francesca Woodman, forestillende en ung kvindeskikkelse i forvirret bevægelse og med ansigtet skjult af håret. Her er al kontakt til omverdenen afbrudt.

Lukket inde i depression

Romanen rummer ingen svar og slutningen ingen løfter om forandring. En enkelt besked til moren blev det til i notesbogen, om at en etage i børnenes skole var brændt. Længslen efter kontakt blev stærkere end modstanden på grund af den voldsomme begivenhed, og måske kan det føre til en længerevarende åbning.

At forfatteren har stor indsigt i depressionens væsen er mærkbart. Som Karl Ove Knausgårds ekskone er hendes psykiske problemer blevet offentligt eje gennem hans romaner. Velkommen til verden kan således ses i sammenhæng med tidens autofiktive bølge, men den kan bære i sig selv: I et fortættet, fintmærkende sprog giver den et bevægende indblik i den mur af fremmedhed og uforløste længsler, en depressionsramt lever bag. For mig gør barnehøjden læsningen særlig smertefuld.

Linda Boström Knausgård: “Velkommen til Amerika”. På dansk ved Charlotte A. E. Glahn., Lindhardt og Ringhof, 2016.
Efter “Välkommen til Amerika”. Modernista, 2016

Leave a Comment