Interview med Linda Boström Knausgård på nOrd – Nordisk Litteraturfestival, Kulturværftet.

Mødet med Linda Knausgård var bevægende. Hun blev interviewet af Politikens journalist Kim Skotte, der formåede at lytte sig ind i hendes tænksomme, tøvende svar, så de efterhånden foldede sig ud. Romanen Velkommen til Amerika kaldte Knausgård et kammerspil med tanke på den fortættede stil og placeringen på en afgrænset scene – i familiens lejlighed. Det er i lejligheden, konflikterne udspiller sig – mellem pigen, der styrer hjemmet med sin tavshed, broren, der forskanser sig på sit værelse, og moren, der forsøger at holde fast i sin lyse fortolkning af tilværelsen, selvom ingen mere evner at kommunikere. Det var bemærkelsesværdigt, at Knausgård flere gange omtalte pigen som stærk, fordi hun bliver den, der sætter rammerne for familien. En styrke, som også moren i romanen  må se, når hun undlader at søge læge til datteren i troen på, at hun ved egen hjælp skal komme igennem sin depression. For mig er det nu snarere pigens angst og hudløshed, der farver teksten, mens den tilsyneladende styrke får præg af fortvivlelse (se min anmeldelse af romanen).

Knausgård fremhævede, at skolebranden ophæver familiens fastlagte roller, de bliver sat fri i forhold til hinanden, og derved bliver den forandring mulig, der får pigen til for første gang længe at bryde ud af sin isolation og skrive en besked til moren.

Samtalen mellem Knausgård og Skotte kredsede om kammerspil, roller og scene, og romanens forbindelse til teatret sprang i øjnene. Mod slutningen af interviewet styrede Kim Skotte samtalen ind på det selvbiografiske bag romanen, og Knausgård fortalte levende om sin egen betagelse som barn af moren og hendes skuespillerverden på Dramaten i Stockholm. Allerede som lille overværede hun prøver og forestillinger og levede sig ind i magien omkring moren. Parallellen til romanens lysende mor og pigens beundrende beskrivelse af hende er lige til – og også nødvendigheden af det oprør mod hende, som ligger i tavsheden. En stærk mor, men også en datter, der er stærk i sin stædighed – på trods af den psykiske skrøbelighed.

 

Leave a Comment