Karolina Ramqvist: Björnkvinnan

Det er en ganske usædvanlig bog, Karolina Ramquist har skrevet, interessant og dybsindig. To hovedspor væves sammen: Historien om den franske kvinde, Marguerite de la Rocque, som i 1542 blev sat i land på en øde ø som straf for et erotisk forhold. Og historien om den moderne kvindelige forfatter, mens hun skriver historien om Marguerite.

Denne kræver lang tids research, og det fundne kildemateriale er svært for forfatteren at få hold på. En væsentlig modstand er forskellene i tidens normer dengang og nu. Hvordan overhovedet opnå en troværdig forståelse af den faktuelle Marguerite, uden om kildernes, der  er præget af tidens syn på mændenes naturlige ret til magt og på kvinden som det svage køn? Eller for den sags skyld en troværdig forståelse, der ikke entydigt farves af et nutidigt blik på kvinden som offer for mandlig undertrykkelse?

Forfatteren diskuterer kildernes og sine egne fordomme og begrænsninger og vanskelighederne ved at overskride dem. Hun er på nippet til at opgive sit forehavende, men en dyb fascination holder hende fast, og hun bliver ved trods også voldsom personlig modstand. Selve skriveprocessen er vanskelig for hende, ikke kun på grund af forskelle i normer og kildernes beskaffenhed, men også på grund af hendes egen situation.  Hun er gift, mor til tre børn, som kræver sit, og har et kompliceret forhold til både sin rolle som mor og forfatter. Ingen af rollerne føler hun sig sikker i. Sin beretning om Marguerites skæbne i 1540-erne afbryder hun undervejs med udtryk for uro, tvivl om egne evner og voldsomme følelser af skyld over selve det at skrive. Er hendes behov for at skrive ikke bare en flugt fra virkeligheden, fra børnene?

Skriveprocessen er således fuld af smerte og skyld, men også dragende frihed og mulighed for at udleve længsler. Bl.a. ved at spejle sig selv og sit liv i et andet menneske. Hvad er det, der får den moderne forfatter til så voldsomt at identificere sig med renæssancekvinden og hendes ulykkelige skæbne? Forældreløs og underlagt sin formynder sejler Marguerite med på hans ekspedition over Nordatlanten for at kolonisere områder i det nordlige Amerika. Sandsynligvis på grund af, hvad formynderen og en af de efterfølgende kilder opfatter som en utilbørlig eskapade, udsættes hun sammen med en tjenestepige  på en ø, hvor hun tilbringer de næste par år i kamp med kulde, sult og vilde dyr og ovenikøbet med ansvaret for et barn, som hun føder på øen kort efter ankomsten. Et ekstremt liv i ensomhed, påtvunget af en mandlig overmagt, tilsyneladende langt fra det liv, en moderne selvstændig forfatter og mor har mulighed for. Men forfatteren kan leve sig ind i hendes angst, uro og ufrihed, genkende noget i hende, og måske finder hun også en styrke, som hun selv savner.

Det var vanskeligt som kvinde i 1500-tallet at få lov at blive subjekt i sit eget liv og langt lettere i dag, men også nu kan Simone de Beauvoirs ord om kvinden som det andet køn føles som en realitet, måske især på grund af en indre ufrihed. Som hos forfatteren her er der skyld forbundet med at være et jeg, der insisterer på at skabe.

Björnkvinnan fortæller både følsomt og reflekteret om en moderne kvindes kamp for at overskride sin egen indre fjende. I lange passager af kildefortolkninger og diskussioner en udfordrende bog, men anstrengelserne værd, dybtgående og insisterende på nuancer og åbenhed, som den er. Er der et dansk forlag, som tør tage udfordringen op?

Karolina Ramqvist: Björnkvinnan. Nordstedt, 2019.

Leave a Comment