Den glemte kvinderolle. Interview med Kristina Sandberg

I et lille lokale på Kvindemuseet i Århus bliver der sat to stole op, en til Kristina Sandberg og en til mig, der skal interviewe. Hun er kommet til byen for at deltage i juni måneds LiteratureXchange og fortælle danske læsere om Et barn at fødes og At sørge for sine, de to første romaner i trilogien om Maj. Den sidste udkommer på dansk til september.

Siden det store gennembrud med trilogien har Kristina Sandberg rejst Sverige tyndt og fortalt om sin bemærkelsesværdige hovedperson – nu er tiden kommet til os.

Kristina Sandberg har let til latter og fortæller levende og engageret. Om dengang hun opdagede skammens rolle i kvinders liv og fik ideen til at skrive om husmoren Maj. Om hvorfor beskrivelser af husmødre er så sjældne i litteraturen. Om Majs hav af usympatiske, selvdestruktive tanker og om hendes liv, formet af 1940/50-ernes kvindeideal: den store lydefri lykke ved at være en god hustru, mor og husmor. Om hvordan nutidens Maj måske er karrierekvinden, der skal lykkes med både job, børn, hjem og selvudvikling.

Og endelig, hvorfor det er så vigtigt ikke at dømme tidligere generationer, men forstå dem i stedet – lyt selv.

 

Leave a Comment