Håkan Nesser: Halvmorderen. Krønike over Adalbert Hanzon i nutid og datid forfattet af ham selv.

Ikke engang et mord lykkes det hovedpersonen i Nessers nye roman at begå, som han havde planlagt det. Vi befinder os blandt sære eksistenser, der er kommet skævt ind på livet og ikke ret meget lykkes for. Som ofte i sit forfatterskab forener Nesser sit blik for denne menneskelige tristesse med humor og forståelse.

Fortælleren er Adalbert Hanzon, halvmorderen, som på sine ældre dage sætter sig for at komme på sporet af sit livs mysterium. En dag bliver hans ensformige tilværelse nemlig brudt af en kvindeskikkelse på gaden, som virker bekendt. Er hun den Andrea, han for over 40 år siden elskede lidenskabeligt, og som fik så fatal en betydning for hans liv? Han får en privatdetektiv og de to bekendte, han har tilbage, til at hjælpe ham med at opsnuse hendes identitet. Selv forsøger han at skrive sine erindringer for at kaste lys over alt det, han har lagt bag sig. Det er en svær proces, og han orienterer sin ukendte læser undervejs om sine vanskeligheder. Hvordan undgå løgne og fordrejninger, hvordan finde de rigtige ord, og hvordan i det hele taget forholde sig til alt det, der er smertefuldt at få gravet frem?

Adalbert blev allerede som lille ramt hårdt af skæbnen. Hans franske mor døde fra ham, da han var spæd, og da han blev 7 år, begik faren selvmord. Dennes vigtigste pædagogiske indsats indtil da var at indpode sønnen sin livsvisdom: ”Du spiller ingen rolle i livet, husk det”. Med det i bagagen vokser Adalbert op hos sin pligtopfyldende faster, har svært ved at få venner og klarer sig kun til nøds gennem skolen. Som ung bliver han ansat som pedelmedhjælper på en skole, og en af skolens lærere, Henning, bliver en god ven. Han er en enspænder som Adalbert og går som en rigtig nørd helhjertet op i sine hobbyer og planer. Det får snart stor betydning for Adalbert.

I forbindelse med efterforskningen af et af Hennings projekter, mødes Adalbert og Andrea, som er ligeså ilde behandlet af skæbnen som han selv. Hendes far blev dræbt i en faldskærmsulykke, og det efterlod moren i en psykotisk tilstand og datteren i sorg over begge sine forældre. I et forsøg på at hjælpe sin mor accepterede Andrea at gå ind i et ægteskab med en mand, hun ikke elskede, og som moren havde valgt til hende for at føre farens blod videre. Midt ind i dette kaos af følelser og bindinger kom Adalbert, og han og Andrea forelskede sig stormende i hinanden. Alligevel insisterede hun på at indgå det ægteskab, moren havde arrangeret. I sin fortvivlelse udviklede Adalbert planer om at myrde sin rival, og han indviede sin ven Henning i planerne. På dagen, hvor mordet skulle finde sted, blev Adalbert imidlertid syg og mødte ikke op som planlagt. Da han senere vågnede op af sin feberrus, blev han mødt af et fait accompli. To betjente fortalte om mordet på Harald og Andreas forsvinding, og han blev anklaget og dømt. Adalbert udstod en straf på 12 års fængsel for en gerning, han havde lagt planerne til, men aldrig begået. Hvad skete der, og hvad blev der af hans livs kærlighed? Det kommer der selvfølgelig klarhed over, både hos Adalbert og læseren. I sidste kapitel møder vi sågar den ellers småsnuskede ældre mand nyklippet og i nyt tøj, parat til – ja, hvad?

Nesser lader underfundigt nye drømme skinne ind i den sump af skamfuld, bitter ensomhed, der i mange år har fyldt Adalberts liv. Krøniken over ham, forfattet af ham selv, som Adalbert præciserer, lyser af Nessers lune og lyst til at lege med sprog og fortælling. Han har skrevet store, mættede romaner med komplicerede plots og detaljeret personkarakteristik, men også her i mindre format, med elegante strejf og tilsyneladende enkelt forløb viser han sit mesterskab. Det er en fornøjelse.

Håkan Nesser: Halvmorderen. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt. Modtryk 2019.

Efter Halvmördaran, Albert Bonniers Förlag, 2019.

 

 

Leave a Comment