Emelie Schepp: Mester Jakob

Rigtig mange både i og uden for Sverige har fornøjet sig med Jana Berzelius-serien. Emelie Schepps krimier er blevet internationale kassesucceser, enhver forlagschefs drøm, og forfatteren er de seneste tre år kåret som svenske læseres krimifavorit. Nu udkommer femte bind på dansk om den noget usædvanlige anklager og hendes ligeså kontroversielle arbejdsmetoder. Hvad er det Emelie Shepp kan?

Der er ingen tvivl om, at hun kan få os til at sidde klinet til romansiderne, ikke mindst de sidste omkring hundrede sider af dem, hvor efterforskningens udfordringer spidser til. Flere kvindemord er blevet begået på bestialsk vis og med et tilsyneladende rituelt islæt. Hvem kan dog finde på at sy ben og underliv sammen, så ligene ligner havfruer? Spor peger mod Simon, der er idømt forvaring for mord på sine forældre og lillebror og befinder sig med psykotiske symptomer på retspsykiatrisk afdeling. Sidder han og trækker i trådene til en hjælper udenfor fængslet og i så fald hvem og hvordan?

Danilo, der er medindsat på afdelingen, bliver af efterforskningsteamet – udover Jana de to kriminalbetjente Henrik og Mia – brugt som meddeler, og det viser sig, at han og Jana har en særdeles grum, fælles fortid. Begge blev de som børn holdt som slaver og hjernevasket til at begå vold og drab efter ordre. Det giver anklager og indsat en klemme på hinanden, brugbar i kampen for hhv. frihed og hævn.

Janas baggrund er et sidespor i plottet, et underliggende vidnesbyrd om hæmningsløs vold, hvor man mindst venter den. Da morderen til sidst afsløres i en hæsblæsende konfrontation med hans afstumpede brutalitet, skabt af en tragisk barndom, kommer også Janas mørke fortid op til overfladen.

På forsiden rubriceres Mester Jakob som en spændingsroman, altså med fokus på at fastholde læseren i en tilstand af spændt forventning om opklaring af ondskabens gru. Og det lever den op til med sin drevne brug af klassiske krimigreb som suspense, overraskelse og både ægte og falske spor. Der er også en fascinationskraft i hovedfigurerne, især morderen og anklageren, begge traumatiserede ofre, der udvikler sig til bødler. Og her er vi ved et springende punkt, for jeg har svært ved helt at tro på den højt placerede politianklager med voldsomme hævndrømme og brutal håndtering af sine modstandere. Er hun en realistisk aktør i et moderne politikorps?

Jana har træk fælles med Gunvald Larsson fra Sjöwall og Wahlöös 10-bindsværk Roman om en forbrydelse, men er endnu mere ekstrem. Hvis hendes figur skal udtrykke kritik af systemet som i 70-erparrets berømte romaner, har den ikke deres nuancer og politiske brod i kritikken. Også sprogligt har Emelie Schepp noget at lære af spændingsgenrens store navne – Håkan Nesser f.eks. – for godt nok skriver hun flydende og fermt, men indimellem tumler klicheerne rundt mellem hinanden.

Mester Jakob slutter åbent om lige præcis Jana, og måske kan næste bind i serien give historien om en hende en mere troværdig drejning. God underholdning skal nok komme, endnu engang.

Emilie Schepp: Mester Jakob. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen, forlaget Hr. Ferdinand, 1919.

Efter Broder Jakob, HarperCollinsNordic, 2019

Leave a Comment