Interview med Kristina Sandberg om Maj-trilogien, optaget på litteraturfestivalen i  Århus maj 2018

En gang imellem kommer der bøger med en frapperende ny indgangsvinkel, der får én til at undre sig: hvorfor er det dog ikke blevet set og skrevet før? Det er en sådan følelse, Kristina Sandbergs trilogi om Maj efterlader sig. Hun giver et helt unikt indblik i husmorens hverdagsliv med alle detaljer om madlavning, rengøring og børnepasning, sådan som det formede sig i middelklassens Sverige fra 1930-erne og ind i 1960-erne. Det lyder kedeligt, men er det langtfra. Dels på grund af en original fortælleteknik og dels fordi et skarpt blik for det tidstypiske og for det kvindehistorisk væsentlige forenes med et psykologisk portræt med stor nerve.

Den skamfulde graviditet

Maj kommer fra fattige kår i det nordlige Sverige, med hårdtarbejdende, nøjsomme forældre og en stor søskendeflok, som tidligt må bidrage til familiens udkomme. Som ganske ung servitrice bliver hun gravid med den næsten 20 år ældre Tomas. Han påtager sig ansvaret, men Majs skam over den upassende graviditet følger med ind i ægteskabet. Tomas tilhører en velstående fabrikantfamilie og arbejder som leder i det fælles firma, grundlagt af hans afdøde far. Maj bliver hjemmegående husmor i den borgerlige familie med stor selskabelighed og mange forpligtelser, og det sociale trin opad er overvældende. Følelsen af skam og mindreværd forsøger hun at kompensere for ved at stræbe efter perfektion som værtinde for et utal af familiemiddage og som mor for med tiden to børn. Hendes liv bliver én lang kamp for at leve op til normer og forventninger, og samlivet med ægtefællen forbliver problematisk, indgået som det er uden kærlighed og med det formål at undgå sladder. Begge har en kærlighedshistorie med sig i bagagen: Majs store kærlighed i 17-årsalderen svigtede hende, men hun har svært ved at slippe betagelsen af ham, og når hun sammenligner Tomas med ham, er det altid ægtefællen, der kommer til kort. Tomas har været gift tidligere, men ægteskabet endte i skilsmisse, bl.a. forårsaget af hans problemer med alkohol – og det bliver et problem, der vender tilbage i forholdet til Maj.

De andres blikke

Hvordan får vi nu indsigt i de to hovedpersoners følelser og vanskelige kamp for at få et ægteskab til at fungere – imod mange odds? Det sker med en ganske besnærende brug af både indre monolog og fortællerkommentarer, der væves ind i det narrative forløb. Trods et udfordrende krav om læserens årvågenhed gør det fremstillingen let og elegant. Samtidig er den dybsindig i sin komplekse afdækning af især Majs mange indre stemmer af modsatrettede følelser og behov.

Maj er en kvinde, der altid er i tvivl om eget værd og sin evne til at leve op til forpligtelserne. Det bunder bl.a. i en grundlæggende følelse af ikke at være elsket som barn. Hendes fattige familie var også fattig på ord og anerkendelse, som barn følte hun sig forfordelt i forhold til sine brødre, og som voksen angler hun efter forældrenes accept – bl.a. at de tilgiver hende den skamfulde graviditet. Som mor, hustru og husmor er hendes væsentligste drivkraft at få bekræftelse på, at hun er god nok, og hun er altid opmærksom på de andres blikke – er hun en kærlig mor, kan hun klare sig i konkurrencen med de andre husmødre om perfekte kager og støvfrie overflader, og lykkes det hende at skjule alle samlivets misstemninger, så facaden skinner?

Behovet for bekræftelse kommer også til udtryk i ønsket om at blive feteret. Hun plejer sit udseende, er beskæmmet af sin langt ældre mand og søger blikke og opmærksomhed fra yngre mænd – indenfor anstændighedens grænser. Følelsesmæssigt er der noget umodent over hende, fastholdt som hun er i barndommens manglende påskønnelse. Hun har som forældrene svært ved nærhed og ved at udtrykke følelser, hun viser omsorg ved at servicere dagen lang med god mad og rent vasketøj, og når konflikter kommer for tæt på, går hun i gang med rengøringen. Maj er bevidst om mange af sine svagheder, vil så gerne elske og være den harmoniske kvinde, som ugebladene er fyldt med, men kan ikke. Hendes selvhad, jalousien, når andre løber med opmærksomheden, kropsforskrækkelsen, der fører til snerperi, og hendes neurotiske optagethed af normer fremfor ægte følelser – hele denne kompleksitet af tanker og følelser udtrykkes pinagtigt ærligt i bogens bevidsthedsstrøm. Indimellem tilsat fortællerspørgsmål, som skarpt, men også indfølende og undertiden humoristisk stiller spørgsmål som: Kan det mon være rigtigt, Maj, var det virkelig sådan du tænkte?

Forholdet mellem ægtefællerne er aldrig tæt og lidenskabeligt, og Tomas lider under det. Han har som Maj rettet sig efter tidens normer, giftede sig, da en hurtig forelskelse fik følger og har helliget sig slægtens firma, skønt han havde foretrukket en universitetsuddannelse i historie. Han er et tænksomt og sårbart menneske med behov for lange ture i naturen og et nært forhold til familie og børn. Tydeligvis er han skuffet over Majs anspændthed og kølige distance, men hans adfærd er også med til at fastholde hende i problemerne. Dels var han svag over for sin mor, da hun levede, lod hende fylde i ægteskabet og forstærkede dermed Majs følelse af at være forkert. Dels flygter han stadig oftere fra konflikter på arbejde og i hjemmet ved at drikke.

Husmorrollen i perspektiv

Fortællerstemmen i trilogien tilhører sandsynligvis et af Majs børnebørn, og hun er – med forfatteren bag sig – kritisk overfor Majs destruktive selvforståelse og arbejdsmoral, men der er også stor medfølelse med hendes kantede, utilfredsstillede anstrengelser for at leve et godt liv og gøre sin pligt overfor mand og børn. I mange fortællerkommentarer sættes Majs husmortilværelse ind i en større sammenhæng. Hun har ikke kun svært ved sit liv, fordi hun er barn af fattigdom og indestængte følelser, også kvinderollens begrænsede muligheder spiller ind. I selve husmorens funktion lå der noget underordnet og utaknemmeligt, og mange må op igennem historien have følt sig mindreværdige, når de skulle bede ægtemanden om husholdningspenge, for de havde jo ingen egne penge – ej heller eget værelse. Arbejdet som husmor kunne være berigende og meningsfuldt, men også et fængsel af gentagelser og upåagtet slid. Romanen viser, hvor store organisatoriske evner, fantasi og udholdenhed husmorjobbet krævede, men også, at arbejdet foregik i ufrie rammer, sat af normer om anstændig opførsel og kvindelig uselvstændighed.

Samfundet og dermed husmorrollen var under stor forandring i Majs levetid. Hendes børnebørn får flere valgmuligheder, ikke mindst til uddannelse, et liv på arbejdsmarkedet og et friere kærlighedsliv. Intet af det sætter Mai pris på. Da hun i 1960-erne oplever sine egne børn stille spørgsmål ved de gamle normer, møder hun det uforstående og hovedrystende. Hun holder fast i mantraet ro, renlighed og regelmæssighed, tilsat en overdådighed af kage – og middagsopskrifter.

Det sidste er lige ved at give én sved på panden. Væsentligere er dog glæden over trilogiens eminente indblik i en kvindekultur, der er forbi, men har været med til at forme os i dag. Man taler i medierne om nutidige kvinders strukturerede målrettethed – en forhåbentlig mere fri og selvstændig udgave af Majs maniske optagethed af rengøring og kødgryder, men sikkert også den med omkostninger.

Kristina Sandberg: ”Att föda ett barn”, Norstedts 2010

På dansk: ”Et barn at føde”, oversat af Anne Marie Bjerg, Modtryk 2017

Kristina Sandberg: ”Sörja för de sina”, Norstedts 2012

På dansk:”At sørge for sine”, oversat af Anne Marie Bjerg, Modtryk 2017

Kristina Sandberg: ”Liv till varje pris”, Norstedts 2014

Den tredje del af trilogien er endnu ikke udkommet på dansk, men kommer på forlaget Modtryk i september 2018.