Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/svenskestemmer.dk/public_html/wp-includes/media.php on line 1204

Skammens fængsel. Anmeldelse af Anne Swärd: Vera

En mor, der ikke evner at elske sit barn, end sige tage sig det mindste af det. Vi møder hende i skikkelse af Sandrine i Anne Swärds fortættede historie om skyld, ensomhed og brutale omstændigheder. Den er tragisk og dybt fortvivlende i sin insisteren på at føre ulykken ud i yderste konsekvens.

Romanen lægger ud med den purunge Sandrines absurde bryllup med den langt ældre læge, Ivan. Som en passiv dukke gøres hun klar til vielsen på en svensk ø, midt i vinterens kulde og i en ligeså kold og knugende stemning. Hendes kommende svigermor dikterer brudens påklædning, hvis vigtigste formål er at overholde kodeks i den velhavende overklassefamilie og skjule brudens gravide mave. Umiddelbart efter vielsen begynder fødslen og dermed Sandrines årelange, mistrøstige ophold i en familie, præget af fjendskab, magtkampe og hemmeligheder. Hvorfor er hun havnet her, en ung fransk pige på flugt alene igennem et ødelagt Europa nær krigsafslutningen i 1945?

Romanen springer tilbage til hendes barndom i en havneby i Frankrig, hvor hun og hendes to søstre boede sammen med mormor, der var prostitueret, og moren, som blev forelsket i en af sin mors kunder. Han blev far til hendes tre piger, og de så ham, som den sømand han var, kun indimellem på gennemrejse. Krigen brød ud, og moren engagerede sig i modstandsbevægelsen, og da situationen tilspidsedes, flygtede hun og børnene øst på til en ensomt beliggende bjergegn i grænseegnen mellem Polen og Tjekkoslovakiet.

Men også hertil kom krigen som bekendt. Familiens gemmested blev fundet og moren skudt foran de tre piger. Bødlen udpegede Sandrine som sin personlige opvarterske, og det blev starten på det fængsel af skyld og skam, der kom til at forfølge hende fremover. Mens hendes to søstre og hendes første kærlighed, den jødiske Levi, flygtede og måske blev skudt, blev Sandrine installeret i SS-mandens lejlighed med god forplejning til gengæld for seksuelle ydelser. Hendes afhængighed af ham voksede, efterhånden som det lykkedes ham at få hende til at tro på sine manipulationer om sandhed og retfærdighed. Da hun blev gravid, besluttede hun imidlertid at flygte, ikke mindst for at undgå, at barnet blev nazisternes.

Dets baggrund måtte derfor skjules, og den blev hendes dybt skamfulde hemmelighed. Sandrines flugt endte i Sverige, og også den svenske overklassefamilie, hun efter mødet med Ivan hurtigt blev giftet ind i, var spækket med løgne, skabt på grund af tidens fordomme og familiens fokus på at bevare magt, prestige og en pæn facade. Hvor længe kan Sandrine holde sin meningsløse isolation i svigerfamilien ud, uden reel kontakt med hverken ægtemand eller barn, og hvor hun tilsyneladende har en funktion, hun ikke kender til? Og hvornår giver hun efter for sin drøm om at finde sin ungdomskærlighed Levi?

Anne Swärd evner både følelsesladet beskrivelse, dramatisk pointering og en psykologisk vedholdenhed, der giver indsigt og spænding. Sjældent har jeg læst en mere tragisk mor-datter-beskrivelse end her, den dybe fortvivlelse husker jeg fra den finske forfatter, Laura Lindstedts Saksen og Kirsten Thorups Erindring om kærligheden. Måske giver Swärd mod slutningen håb om en åbning, men morens magtesløse afstand til datteren fremstår til det sidste skræmmende i al sin følelsesmæssige forkrampethed. Stakkels hende og stakkels Vera med de blå øjne, der for altid minder hendes mor om SS-bødlen og dermed sin egen skam. Det er en stærk og væsentlig roman om brutalitetens forfærdende konsekvenser, Swärd har givet os.

Anne Swärd: Vera. På dansk ved Jesper Klint Kistrup, Gyldendal, 2018

Først udkommet på Albert Bonniers Förlag, 2017

Leave a Comment