Romanen er selvbiografisk og et intenst studie i skammens væsen. Med stor ærlighed tegner Pleijel et billede af sit liv som ung studerende på jagt efter kærlighed og selvindsigt. Den lille historie om Agneta, der kæmper med lavt selvværd og destruktive kærlighedsforhold får et større perspektiv og bliver til fortællingen om kvinders skam over eget køn og egne følelser. Nærgående, nænsomt og med stor kunstnerisk kraft.
Doften av en man er anden del af Agneta Pleijels selvbiografi. Første del, Spådomen, udkom i 2015, også på forlaget Norstedts.