På forsiden er den moderne mand portrætteret: oven over et maskulint fuldskæg folder sig en rød blomst ud og dækker hår og pande. Også hans øjne er skjult. I sidste bind af Agnes Lidbecks trilogi om kønsroller i dag får manden ordet, ham, som altså tilsyneladende ifølge illustrationen har ladet sig forme af bløde, traditionelt kvindelige værdier.

Anders er psykolog med privat praksis sammen med sin mor. Det kniber dog lidt for ham med antallet af klienter, og i stedet er det forpligtelserne som far, der fylder. Hans kone, Kristina, har fået et chefjob, og Anders påtager sig hovedansvaret for datteren Anna, aflevering og afhentning i børnehave og siden skole, samt indkøb og madlavning.

Men gør han det godt nok? Anders ønsker at leve op til tidens forventninger om, at kønnene deles om husholdning og barn, men er hele tiden usikker på sig selv. Hjemmelivet bliver en jagt på korrekte præstationer, som han kan tage billeder af, så likes på sociale medier forsikrer ham om sin succes som far og ægtemand. Bag usikkerheden gemmer sig et problematisk forhold til moren, som han var alene med som dreng. En stærk kvinde, der har arbejdet sig op fra de små kår som enlig mor til akademisk karriere og høj selvfølelse. De tidligere afsavn bliver fornægtet af både mor og søn som noget skamfuldt, ikke engang Kristina må vide besked om. Tværtimod står de sammen om at se ned på Kristinas familiebaggrund, som ikke er præget af samme status eller dannelsesniveau.

Had og kærlighed, uvilje over afhængighed og angst for at miste. Anders forhold til sin dominerende mor går igen i forholdet til Kristina, som i modsætning til ham har succes i sit arbejdsliv. Hans daglige usikkerhed og præstationsjagt kan dæmpes, når han minder sig selv om sin egen og morens intellektuelle overlegenhed over hende, men jalousien over det tætte forhold mellem Kristina og datteren og følelsen af at være den, der er udenfor, forsvinder sjældent.

Anders fører konstant en indre dialog om, hvad han føler, og hvordan han burde føle. Han er fuldt bevidst om de politisk korrekte holdninger i nutidens Sverige, men også om sine egne svigt, selvom han gør, hvad han kan, for at rationalisere sig ud af dem. Hans hyppige afklapsning af datteren Anna, når hans afmagt kammer over, er f.eks. alt andet end acceptabelt – og  dog, han får fremstillet situationen, så det ender med, at Kristina trøster ham, når han har forløbet sig.

Det helt store svigt i forholdet til Kristina er hans gentagne utroskab, som det lykkes ham at holde skjult. Her går Anders indre dialog på hans rettigheder som mand, og han påtager sig psykologrollen over for sig selv, når han argumenterer for det uholdbare i at undertrykke sine drifter. Med sit dobbeltliv kan han opnå noget af den selvfølelse, der er truet i forholdet til de stærke kvinder, moren og hustruen.

Som i trilogiens første bind om den kvindelige kønsrolle går Agnes Lidbeck uforfærdet ind i en afdækning af hovedpersonens fortvivlede jagt på anerkendelse. Mandens adgang til den traditionelle kvindeverden, barsel, børnepasning og omsorg, har ført usikkerhed med sig. Naturligt nok, for det er for mange nyt land, der ikke umiddelbart giver prestige. Hvor skildringen af kvindens selviscenesættelse i Finna sig fik groteske dimensioner, er afdækningen af mandens følelser og dialog med sig selv mere afdæmpet, men lige så overrumplende rigtig. Vi ser hans angst og ubekvemme ageren i sin nye rolle og ikke mindst behovet for at kompensere for sin usikkerhed ved at hævde sig og sin maskulinitet i hvert fald i sin egen selvforståelse. Agnes Lidbeck har med sin trilogi sat et troldspejl op for parforholdets og kønnenes ømme punkter. Nysgerrigt og årvågent.

Agnes Lidbeck: Gå förlorad. Norstedts, 2019.

Romanen er endnu ikke oversat til dansk.