Det var en stor fornøjelse at læse Lena Anderssons Sveas søn– en klog og skarp indlevelse i det svenske folkehjems sjæl, repræsenteret af den bundsolide og fornuftige Ragnar. Nu følger vi med Datteren næste generation, for hvem de gamle socialdemokratiske værdier bliver udfordret i et hastigt forandret samfund.
For læreren og håndværkeren Ragnar var sportens verden et afgørende instrument til dannelse af børn i den rigtige retning – som pligtopfyldende, tilpassede borgere i ”folkhemmet”, og hans datter Elsa kæmpede ihærdigt som skiløber på højt niveau for at opfylde farens forventninger. Det betød ekstrem selvdisciplinering, og da kroppen begyndte at få andre lyster en voldsom spiseforstyrrelse.
På et tidspunkt fik Elsa nok og vendte sig mod farens overherredømme. Hun tog til USA som au pair og landede midt i en fremmed virkelighed. Store sociale og kulturelle forskelle og en udbredt tro på den enkeltes kamp op ad den sociale rangstige, hvilket lå langt fra de værdier, hun var opdraget med. Men da hun meldte sig til nogle universitetskurser på Berkeley blev hun udsat for den største ideologiske kolbøtte. Her var der identitetspolitik for fuld udblæsning. Hendes medstuderende praktiserede dekonstruktion af de eksisterende myter om køn og racer i deres kamp for de undertrykte og deres frigørelse fra overleverede fordomme.
De studerendes nærtagende opmærksomhed på en evt. underliggende racisme eller homofobi bag alle udsagn og handlinger får Elsa til at opleve det, som om hun løber spidsrod imellem den ene krænkelsesparate studerende efter den anden, mens hun bare ønsker at blive accepteret. Hun forsøger at tilpasse sig, men vover også at gå i kritisk dialog med de mest forbenede, og da hun til sidst mister modet, forlader landet og søger hjem til det trygge og velkendte Sverige, har hun mange af de nye ideer om sprog som magtmiddel og skaber af holdninger og fordomme med sig i bagagen.
Hjemme igen tager Ragnar og hans synspunkter sig endnu mere gammeldags ud, og han har svært ved at acceptere datterens udfordringer af det, han opfatter som sandheder. F.eks. da hun gentager Berkeley-studenternes kritik af 1700-tals botanikeren Linné, som de opfattede som skaber af den racebiologiske tanke. For Ragnar en utilstedelig forulempelse af et nationalt ikon.
Men både Ragnars dage og hans faste tro på folkehjemmets viselige indretning er talte. Elsa fortsætter sine studier på Stockholms universitet, udvikler sin kritiske sans, men erkender også under sin sorg over farens død, at der var en tryg robusthed over det gamle liv, en forbundethed med det jævne, praktiske hverdagsliv, som en moderne individualiseret verden savner.
Som i forgængeren skydes der med skarpt i Datteren. Hvor Ragnars dyrkelse af rationalitet i samfundsnyttens tjeneste blev afsløret som en følelsesforskrækket ensretning, fremstår identitetspolitikken som et grotesk spøgelse, et manipulerende magtsystem af udskamning og selvretfærdighed, som er ligeså ensrettende.
Romanen har altså skarphed og engagement i sin analyse af både folkehjemmet og de kræfter, der lagde grundens til dets opløsning. Det er interessant og vækker til eftertanke, men alligevel er der noget, der skurrer og gør den nyeste roman mindre helstøbt end sin forgænger. Er det virkelig identitetspolitikken, der er den socialdemokratiske velfærdsvisions endeligt? Er det ikke snarere den senmoderne samfundsudvikling, der fremmer individualisme, hyperliberalisme og en finansiel udvikling, som tænker i profit snarere end samfundsmæssig nytte? Det er dette spor, Elsas bror Erik følger, og måske skulle han have være valgt som udfordrer af Ragnar i stedet?
Dette forbehold gør ikke romanen uvedkommende, men måske lidt mindre præcis. Man får en mistanke om, at identitetspolitikken først og fremmest er valgt som noget, der er oppe i tiden og let at gøre latterlig, et ekstremt udtryk for en individualistisk pirrelighed, som er den fornuftige Ragnar og hans ligesindede fremmed. Måske, men læs Datteren alligevel, den er underholdende, velskrevet og tankevækkende.
Lena Andersson: Datteren, oversat af Jesper Klint Kistorp, C&K Forlag, 2021