En ny roman i Barbarotti-serien vækker altid glad forventning, og heller ikke denne gang bliver man skuffet.

Kriminalkommissæren fra seriens fiktive Kymlinge politistation nær Stockholm er kommet op i årene. Han har efter sin hustrus død dannet par med Eva Backman, sin kollega gennem mange år, og de respekterer og supplerer hinanden, både privat og når de som i denne mystiske sag om den sørgmodige buschauffør Albin Runge sammen forsøger at opklare en forbrydelse. Barbarotti ifølge romanen som en blind høne, der finder spor, og Backman med kærlig og klartskuende skepsis over for hans mavefornemmelser og samtaler med Gud. 

Det lykkes selvfølgelig, men tager tid, mange år, fra Albin Runge henvender sig til dem, til de endelig finder svaret på hans besynderlige historie.

Runge modtager trusselsbreve og sætter dem i forbindelse med en ulykkelig begivenhed nogle år tidligere, hvor han var chauffør i en bus, der forulykkede, hvilket sendte 16 mennesker, især unge, i døden. Også Barbarotti og Backman ser en sammenhæng. Er det mon en forælder til en af de døde børn, der nu ønsker hævn?

Politiet lover Runge beskyttelse på det tidspunkt, hvor hævnaktionen ifølge trusselsbrevene skulle finde sted. Imidlertid skjuler parret sig i stedet for politiet, men senere dukker hustruen ulykkelig op og melder ægtemanden forsvundet.

Hvad er der blevet af ham? Trods ihærdige undersøgelser skrinlægges sagen, og Runge erklæres død. Tilfældet vil, at Barbarotti og Backman nogle år senere befinder sig på Gotland, hvor Barbarottis mavefornemmelser får dem til at tage sagen op igen – selvom det var ferie, de trængte til.

Opklaringen lykkes omsider, og læseren sidder overrasket og tilfreds tilbage. Det er sjældent et hurtigt, hæsblæsende forløb, der kendetegner en Nesser-roman. Historien tager sig som her god tid, tempoet er roligt, og både fortæller og politikommissærer arbejder grundigt og eftertænksomt. Så meget desto større er den indsigt, der åbnes for til slut, ikke først og fremmest i hvem, der begik forbrydelsen og hvordan, men i de menneskelige motiver og følelser, der ligger bag. Det er skæbneportrættet af en sørgmodig buschauffør, som livet har behandlet ilde, der fascinerer, ligesom Nessers altid lune og humoristiske blik på mennesker forøger fornøjelsen. På Barbarotti og hans mange sære, men bestemt sympatiske sider, og på den lille søvnige Kymlinge politistation, hvor medarbejderne konkurrerer om at være mest aparte. Historien om Barbarotti og Backman versus den sørgmodige buschauffør forener mild humor med indblik i tilværelsens tunge sider, og så er den som de tidligere Barbarotti-romaner bragende godt skrevet.

Håkan Nesser: Den sørgmodige buschauffør fra Alster, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, forlaget Modtryk, 2020.

Oversat efter Den sorgsne busschauffören från Alster, Albert Bonniers Förlag, 2020.